Turisme

Turist i Dalby og på Hindsholm

Vi anbefaler et eller flere besøg på Hindsholm. Her er simpelthen så meget at se og nyde, at det næppe er muligt at gøre på én dag...

Hindsholm er cykel og vandreture - på den måde ser du og oplever mest - og vi garanterer at du vil nyde vores smukke natur.

Hindsholm er ikke badeland, tivoli og fuld fart på!

Hindsholm er stilhed, eftertænksomhed, strand, skov, strandenge, fugleliv, små krogede veje, udsigter...

Derfor egner Hindsholm sig særligt til lystfiskeren, badegæsten, livsnyderen, familien, cykelturisten, den vandrende, drageflyveren, surferen, kajakroeren, den kunstinteresserede...


I Christen Kolds fodspor - en byvandring i Dalby

Christen Kold er kendt for sit virke inden for pædagogik og skole. Ikke kun inde for friskolebevægelsen, men også med aftryk i den alme grundskole i Danmark den dag i dag, der bl.a. bygger på Grundtvig-Koldske tanker i opgøret med den Sorte skole.

I Dalby startede Christen Kold Danmarks første friskole i 1852. Hermed begyndte en lang udvikling i Dalby med efterskole, højskolehjem, forsamlingshus og valgmenighedskirke. Du kan følge denne udvikling igennem en gåtur rundt i Dalby, hvor plancher og en folder guider dig. Ruten begynder på P-pladsen overfor Dalby kirke, hvor du finder den første planche og en folder i den gule kasse.

Ruten er et samarbejde mellem Dalby Lokalarkiv og Dalby Lokalråd. Projektet er støttet af Kulturregion Fyn og KulturarvFyn.

Vi ønsker dig/jer en rigtig god tur!


Lystfiskere


Hindsholm er et perlested for lystfiskere. Ved kysterne rundt om Hindsholm findes der mange super gode fiskesteder. Hindsholm er en del af Havørred Fyn. Havørred Fyn er et samarbejde mellem de fynske kommuner, et samarbejde hvorigennem der siden 1990 er gjort et stort stykke arbejde for at øge havørredbestanden ved de fynske kyster. I dag er der således åbnet mere end 400 km. vandløb for ørredernes gydevandring og 25 fynske vandløb huser i dag en havørredbestand. Derfor er Hindsholm et eldoradio for fritidsfiskere...


Læs mere på www.seatrout.dk

For at fiske på Fyn skal du have fisketegn. Se mere på www.fisketegn.dk


Læs mere om de bedste fiskepladser i "Havørredguiden Fyn". Her findes beskrivelser af 117 fiskepladser rundt om Fyn. Bogen kan bestilles på: www.visitfyn.com



Trailerrampe til joller

Trailerrampe findes ved Bøgebjerg strand umiddelbart nord for sommerhusene. Rampen er gratis at anvende. Der kræves et solidt og stærkt køretøj, da rampen består af løse betonfliser.


Cykelruter og medbragt madpakke

Drej væk fra den store Fynshovedvej og ud på de små krogede veje. Besøg Hverringeskovene, Stavreshoved og nyd udsigten mod Romsø ude i Storebælt. Kør over Målebakke og nyd landsbyen Viby, der med sine idylliske gårde flytter dig tilbage i tiden. Viby mølle og Viby kirke er et besøg værd. Fortsæt turen mod Dalby og besøg stedet hvor Christen Kold startede Danmarks første friskole i 1852. Der står en mindesten om Christen Kold overfor forsamlingshuset på Dalby Bygade. Besøg Dalby kirke eller kør op på Bregnebjerg og nyd udsigten ud over Dalbybugten og Odense fjord. På Bregnebjerg kan du spise madpakken eller tage en lille lur i skyggen under de store bøgetræer. Der er også mulighed for at spise madpakken i "Huggehuset" på Dalby Bygade 5. "Huggehuset" er en bålhytte beliggende midt i Dalby. Hytten bruges til undervisning og lokale arrangementer. Cykelturen kan fortsætte mod nord af den gamle jernbane. Stubberup kirke ligger som "Den hvide jomfru" og spejder mod havet til flere sider. Fra tårnet er udsigten så god, at man kan se hvornår togene går fra Fredericia banegård, hvis man altså har husket køreplanen. Marsk Stig siges at ligge under kirkens gulv, og sagnet fortæller om den afdøde Marskes flugt til Hindsholm og Stubberup kirkegård.

Vi anbefaler at du kører videre af den gamle jernbane mod nord, og besøger både Fynshoved og Langø, der repræsenterer det ypperligste indenfor dansk natur. Turen kan herefter gå mod Gabet, hvor Odense fjord løber ud i Kattegat. Herigennem har verdens største containerskibe begyndt deres rejser efter søsætningen på Lindøværftet længere inde i fjorden. Turen kan herefter gå mod Midskov og Mesinge, en tur med udsigt over Odense fjord. Mesinge kirke er et besøg værd, og det er muligt at proviantere ved byens daglivarebutik.

God tur...

Indtil videre kan du få oplysninger på:

Kerteminde Turistbureau
Hans Schacksvej 5
5300 Kerteminde

Tlf: 65 32 11 21
Mail:
turist@kerteminde.dk

www.visitkerteminde.dk

www.kertemindeevent.dk

Overnatning på Hindsholm

 
Bøgebjerg Strand Camping Bøgebjerg Strand Camping

Camp Hverringe (Bøgebjerg)

Links
Generel Information
Camp Hverringe (Bøgebjerg)
Blæsenborgvej 200
5380 Dalby / Kerteminde

Tlf. +45 6534 1052
Fax +45 6534 1152
E-mail: info@bogebjerg.dk

:
Fyn er fin og det er Bøgebjerg Strand Camping også. Her kan hele familien nemlig slå sig løs til lands og til vands i et af Danmarks mest solrige områder. Med Hverringe Gods som ejer af pladsen er der ikke bare sørget for herskabelige naturomgivelser. Med en løbende renovering og 5 stjerner er også faciliteterne i særklasse.

Nyd de lækre familie baderum. Glæd jer over de flotte faciliteter: De lækre køkkener skaber gode rammer for dejlig sommermad. Og med varme i gulvet i alle bygningerne kan både fødder og badetøj blive varmet op i en fart. Så pak taskerne og lad hverdagen blive hjemme. Nu er der lagt op til en ferie for livet for hele familien.



Fyns Hoved Camping 1 Fyns Hoved Camping 2 Se flere billeder

Fyns Hoved Camping

Links
Generel Information
Fyns Hoved Camping
Fynshovedvej 748
5390 Martofte

Tlf. +45 6534 1014
Privat +45 6534 2019
Fax +45 6534 2514

E-mail: fynshoved@dk-camp.dk

Åbningstider:
Hele året
Fyns Hoved Camping er anlagt i 1962 på Hindsholm i et interessant naturområde med bakker, vige og småøer. Her er et rigt fugleliv og god mulighed for at opleve bl.a. rådyr, harer og fasaner på nært hold. I området er der fuglereservater og fredede arealer, hvilket betyder unikke naturoplevelser.

Fyns Hoved ligger i et tørt område, hvor nedbøren er 25% mindre end i resten af landet, hvilket giver en speciel vegetation. De lange kyststrækninger giver god mulighed for lystfiskeri både med blink og flue, her er også godt badevand og fine forhold for dykkere og surfere.
Hindsholm er en perle i det danske landskab, med sine små gamle landsbyer, herregårde, jættestuer, Kerteminde som købstad og Fynshoved som udflugtsmål.


Fyns Hoved Camping 3 Fyns Hoved Camping 3
Fyns Hoved Camping er på 20 tønder land (11 hektar) og har 230 pladser. Pladsen er indrettet, så der er store friarealer mellem rækkerne, herudover findes der 15 hytter og 1 udlejningscampingvogn.

På campingpladsen er der to legepladser, en lille med kaniner og høns og en stor legeplads med hoppepuder, derudover er der boldbane med fodbold, basket og volleyball, samt købmandsbutik, minigolf, grillcafé, to servicebygninger, hvoraf den ene er opført i 1999 med solvarme som opvarmning


B&B Moselundgård

Bed and Breakfast Moselundgård Bed and Breakfast Moselundgård
Generel Information
Moselundgård
Michael Woollhead
Viby Bygade 19
Viby
5370 Mesinge

Tlf. + 45 2143 1794
E-mail: moselundgaard@mail.dk
Bed and Breakfast

Idyllisk gård fra 1678 beliggende i en af de smukkeste landsbyer i Danmark ved mølle, kirke, skov og strand med gode bade og fiske muligheder.

Faciliteter:
Gård med dyr
10 senge
Enkeltværelse 
Dobbeltværelse 
Familierum 
Morgenmad serveres
Mulighed for fradrag hvis morgenmad ikke ønskes
Mulighed for rabat ved flere dages ophold (min. 7 dage)
Have
TV/radio
Stort spisekøkken
Køleskab
Mulighed for opredning
Kæledyr
Gode fiskemuligheder
Nær offentlig transport indenfor 1 km
Røgfri værelser tilbydes









B&B Enebjerggaard

Generel Informaion
Enebjerggaard
Birgit og Svend Jørgensen
Blæsenborgvej 131

5380 Dalby

Tlf.: 65 34 11 95/66 18 93 87
Velkommen!

Oplev vores smukke og nyrestaurerede slægtsgård med personlig og smagfuld indretning i oprindelig stil.

Gården er en gammel 4-længet bondegård med en lukket gårdsplads samt en stor velholdt have, som gæsterne frit kan benytte.

Fra gården, der ligger i fredelige omgivelser, er der udsigt over marker og skov med Storebælt i baggrunden. Der er 800 m til dejlig badestrand og Bøgebjerg Strand Camping.

Faciliteter:

Stuehuset er indrettet med fire dobbeltværelser, som udlejes enkeltvis eller flere sammen.

Der er adgang til to fælles badeværelser, stor dejlig opholdsstue (TV og brændeovn), hyggeligt landkøkken (køleskab, elkomfur og opvaskemaskine) samt mindre stue med tekøkken (TV, køleskab og elkomfur).

Værelserne er placeret parvis, så de kan benyttes som selvstændige lejligheder med eget toilet/bad, køkken og stue. 

Ingen dyr.

Åbent i sommerhalvåret eller efter nærmere aftale.

På gensyn!

Venlig hilsen

Birgit og Svend Jørgensen